Emily Lonny Dreyer

Som barn var jeg i en magisk boble, når jeg tegnede, malede, dekorerede og brugte farver.
Da jeg stoppede med at tegne – som langt de fleste børn desværre gør – mistede jeg ikke kun mit magiske sted, jeg mistede også et sprog.

Som ung og voksen havde jeg lyst til at tegne, men afholdt mig fra det, fordi jeg ikke syntes, jeg var god nok.
I perioder tegnede jeg lidt i smug. Når jeg tegnede, opstod selvforglemmelsen, som gav energi.

Da jeg som lærerstuderende blev tilmeldt billedkunstfaget, lærte jeg, at tegne og male ikke handler om at være god til at tegne og male.
Det handler bl.a. om at have mulighed for at udtrykke, hvad man tænker og føler, bevidst som ubevidst, hvad man synes er smukt og meningsfuldt i et sprog uden ord.

Jeg tog senere en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Uddannelsen styrkede min viden om, hvor betydningsfuld de æstetiske læreprocesser er for barnets trivsel og udvikling.

Lillepen har til formål at hjælpe med, at børn ikke mister deres formsprog.
Et sprog der har helt unikke egenskaber til at frembringe fortællinger, som ord ikke altid kan frembringe.
At udtrykke sig med farver og streger giver mulighed for ro, fordybelse og selvforglemmelse.
Netop ro, fordybelse og selvforglemmelse er sunde modspil til nutidens hektiske tempo og høje præstationskrav.

Ideen til Lillepen opstod, fordi jeg ikke var tilfreds med det udvalg, der var af aktivitetsbøger til børn. Det var de samme typer af bøger, der stod på hylderne, da jeg var 8 år. Og det er altså 37 år siden. Noget måtte der ske, og jeg gik i gang med at udvikle nye typer af aktivitetsbøger til børn. 

Det har været en selvforglemmende proces, som har givet mig mulighed for at skabe noget, der bidrager positivt til moderne børns fritidsliv samtidig med, det har øget min egen trivsel at være i kreativ proces gennem længere tid. 

Vi tegnes ved.

De bedste tanker
Emily Lonny Dreyer